   
HUSFÅREKYLLINGEN (Acheta domestica)
Hus-fårekyllingen (Acheta domestica) er nært beslægtet med græshopperne og har ligesom disse det bageste par ben udviklet som springben. De voksne fårekyllinger er ca. 2 cm. lange, gråbrune med sorte tegninger på bryst og hoved. De har to par vinger, hvoraf det bageste bruges til at flyve med, og ligesom græshopper kan de voksne hanner spille ved at gnide dækvingerne mod hinanden. Sangen, som blandt andet skal tillokke hunnerne, kan godt minde om kyllingepippen, og det er det den sidste del, det danske navn hentyder til.
HUSFÅREKYLLIGEN KRÆVER VARMEI sommermånederne kan den leve i det fri, men om vinteren er den her i landet afhængig af opvarmede lokaliteter og kan kun klare sig udendørs på helt specielle steder, som f.eks. i affaldsbunker, hvor temperaturen på grund af gæringen er høj.
Nogen kulde kan den dog tåle, og en fårekylling kan godt overleve flere timers ophold i frostgrader.
LIVSCYKLUSHunnerne lægger i gennemsnit ca. 100 æg, som anbringes i fugtig jord, sand eller lignende. Hvor forholdene tillader det, foregår forplantningen året rundt. Udviklingen fra æg til voksen går gennem en række nymfestadier, som ligner mindre udgaver af den voksne. Ved almindelig stuetemperatur (20° C) bliver fårekyllingen kønsmoden på ca. 10 måneder. Ved 30° C tager udviklingen kun et par måneder. Fårekyllingerne kan ernære sig af næsten alle former for organisk stof. De foretrækker nok bløde, henfaldende plantematerialer, men de kan også leve af ådsler og af andre insekter. De kan gøre nogen skade på levnedsmidler, og der er eksempler på, at de har gnavet huller i papir og tekstiler, som de dog ikke kan leve af. I det store og hele må det dog siges, at fårekyllinger er harmløse husdyr; den alvorligste gene er vel i og for sig, at de kan holde folk vågne om natten med deres pippen. Nogle steder i verden synes man lyden er hyggelig og holder fårekyllinger i bure som husdyr.
|
